Dine tanker er ikke toldfrie

Mange faktorer kan ligge i det skjulte og forhindre os i at manifestere bevidst. En af de væsentligste faktorer er vores tanker. Vi har titusindvis af tanker i døgnet, og efter sigende kører 90-98 % af dem på autopilot. Det vil sige, at langt størstedelen af de tanker, du har i løbet af dagen, kører i en rille og gentager sig selv igen og igen og igen.

Dertil kommer, at gennemsnitligt 80 % af vores tanker er negative, og så har vi altså rigtig mange negative tanker, der konstant kører i vores hoved hver dag.

Vi er alle et resultat af det, vi tænker, føler og gør, og med så mange negative tanker på repeat hver eneste dag er det ikke så sært, at de fleste af os oplever, at vi IKKE kan opnå det, vi drømmer om.

Where focus goes, energy flows and a result shows

Alle dine tanker, bevidste som ubevidste, bestemmer dit fokus og dermed det resultat, du skaber.

Første skridt for dig er derfor, at du begynder at blive bevidst om det, du tænker.

Så kan du gå videre til næste skridt, som er at stoppe dig selv i at tænke negativt og erstatte de negative tanker med positive. Det er meget lettere sagt end gjort, så øv dig, øv dig, øv dig!